Familietennis

Tennis er for alle – Spil tennis med din familie i Helsinge Tennisklub!

I en travl hverdag, gælder det om sammen med familien at bruge tiden bedst muligt. Derfor har aktiviteten Familietennis vundet indpas
blandt flere af landets tennisklubber, og det er nu også blevet en fast del i Helsinge Tennisklub. I vores klub kan I som familie slå to fluer
med et smæk, hvor I sammen får sjove oplevelser og samvær på tennisbanen, samtidig med at I får rørt jer.

Vi vil gerne få dig og din familie godt i gang med tennis ved at invitere til sjov, leg og instruktion. Om sommeren er det på tennisbanerne ved Helsinge Hallerne
og i vintersæsonen i Helsinge Hallerne.

Familietennis er fastlagt til søndag kl. 10.00 - 11.30.
Helsinge Tennisklub vil stille en træner til rådighed, hvis der er familier nok der tilmelder sig.

Familietennis i Helsinge Tennisklub henvender sig primært til børn i alderen 3-9 år sammen med forældre, bedsteforældre eller ældre søskende.

Under træningen øves der på balance, rytme og bevægelse i tennislege og spil, som også bliver tilpasset den enkeltes niveau.

Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte Jacob Schjøtt og høre nærmere. 
Tlf.nr.: 21642647